Introduktion

Molotov-Ribbentrop-pagten var en ikke-angrebspagt indgået mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1939. Pagten blev navngivet efter de to udenrigsministre, Vyacheslav Molotov fra Sovjetunionen og Joachim von Ribbentrop fra Tyskland.

Hvad er Molotov-Ribbentrop-pagten?

Molotov-Ribbentrop-pagten var en aftale mellem Sovjetunionen og Tyskland, der blev indgået den 23. august 1939. Pagten var en ikke-angrebspagt, der havde til formål at sikre begge landes interesser og undgå en konflikt mellem dem.

Historisk kontekst

Pagten blev indgået i en tid, hvor Europa var præget af spændinger og frygt for en kommende krig. Tyskland under ledelse af Adolf Hitler havde allerede invaderet Østrig og Tjekkoslovakiet og ønskede at udvide sit territorium yderligere. Sovjetunionen, under ledelse af Josef Stalin, ønskede at undgå en konflikt med Tyskland og sikre sin egen sikkerhed.

Indgåelse af pagten

Forhandlinger mellem Sovjetunionen og Tyskland

Forhandlingerne mellem Sovjetunionen og Tyskland om indgåelsen af pagten blev ført i hemmelighed. Begge parter ønskede at sikre deres egne interesser og undgå at skabe unødig opmærksomhed eller provokation fra omverdenen.

Indholdet af Molotov-Ribbentrop-pagten

Pagten bestod af en række hemmelige protokoller, der blev aftalt mellem Sovjetunionen og Tyskland. Disse protokoller indeholdt blandt andet en opdeling af Østeuropa i indflydelsessfærer mellem de to lande. Polen blev opdelt mellem dem, og Baltikum blev også inkluderet i Sovjetunionens indflydelsessfære.

Effekter og konsekvenser

Opdeling af Østeuropa

Molotov-Ribbentrop-pagten førte til en opdeling af Østeuropa mellem Sovjetunionen og Tyskland. Dette resulterede i, at Polen blev invaderet af begge lande og delt mellem dem. Baltikum blev også underlagt Sovjetunionens indflydelse.

Starten på Anden Verdenskrig

Indgåelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten blev en af de afgørende faktorer, der førte til starten på Anden Verdenskrig. Tyskland følte sig sikret mod et sovjetisk angreb i øst, hvilket gjorde det muligt for Hitler at fokusere sin opmærksomhed mod vest og invadere Polen.

Reaktioner fra omverdenen

Indgåelsen af pagten mellem Sovjetunionen og Tyskland kom som en overraskelse for mange i omverdenen. Storbritannien og Frankrig, der havde indgået forsvarsalliancer med Polen, blev bekymrede over den nye situation og erklærede krig mod Tyskland som reaktion på invasionen af Polen.

Efterspil og betydning

Ophævelse af pagten

Molotov-Ribbentrop-pagten blev ophævet i 1941, da Tyskland brød aftalen og invaderede Sovjetunionen. Dette markerede begyndelsen på en åben konflikt mellem de to lande.

Historisk vurdering af pagten

Molotov-Ribbentrop-pagten har været genstand for mange historiske vurderinger og diskussioner. Nogle ser pagten som et kynisk eksempel på realpolitik, hvor begge parter forsøgte at sikre deres egne interesser. Andre ser pagten som en afgørende faktor for starten på Anden Verdenskrig og den efterfølgende opdeling af Europa.

Sammenfatning

Molotov-Ribbentrop-pagten var en ikke-angrebspagt indgået mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1939. Pagten havde til formål at sikre begge landes interesser og undgå en konflikt mellem dem. Pagten førte til en opdeling af Østeuropa mellem de to lande og var en afgørende faktor for starten på Anden Verdenskrig. Pagten blev ophævet i 1941, da Tyskland brød aftalen og invaderede Sovjetunionen.