CMS

Forskellen på et almindeligt website og et CMS-website er, at man på et CMS-website selv kan oprette nye sider og/eller redigere i det bestående.

Mange firmaer benytter sig af CMS (Content Management System), netop fordi man hurtigt og nemt selv kan ændre/tilføje/slette på hjemmesiden.

1HG opbygger CMS-hjemmesider i WordPress.

WordPress er verdens mest udbredte CMS-system, og det bliver hele tiden videreudviklet og forbedret i forhold til nye tiltag på internettet.

WordPress er en stabil løsning med tusindvis af plug-ins, som kan hjælpe med en god og billig udvidelsesmulighed.

Før systemet tages i brug

Man skal gøre sig klart, at designet i CMS-systemet skal ændres, så det passer til ens firma.

Man skal også have ændret/lavet/testet funktioner, og man skal gennem en afprøvnings-periode, for at kontrollere det nye site og dets ofte mange funktioner. Desuden skal personalet (eller ejeren) oplæres i brugen af systemet.

Begrænset design

Det er nødvendigt, at man selv kan billedbehandle, lave pdf’er m.m., så de forskellige elementer er anvendelige på Internettet.

Viden om HTML

Det er meget almindeligt, at der udnævnes en superbruger blandt personalet – gerne en rimelig HTML-kyndig – der kan fjerne fejl, der måtte opstå under brugen (oftest forkert brug) af systemet.
Ellers må man ty til extern hjælp i form af en support-aftale.

CMS og loadtider

Man skal gøre sig klart, at loadtiderne i et CMS-system ofte er højere end i et “almindeligt” website.

Det skyldes, at CMS-systemerne skal hente mange data og hjælpefunktioner i mange forskellige dokumenter. Og det tager tid.

Det tager ca. 0,5 sekunder at vise en enkel HTML-side.
Det tager ca. 1 til 2,5 sekunder at vise den samme side i et CMS-system.

Prisen for at systemet kan redigeres i en webbrowser, er altså:

  • oplæring af personale
  • let begrænsede designmuligheder i eget materiale, samt
  • lidt langsommere sidevisning
 
Du er her: ForsideOm WebdesignCMS
www.1hg.dk