Billedbehandling til web

Billeder på websites forøger LOADTIDEN af de enkelte sider.
Jo flere billeder, der er på samme side, jo længere tid tager det, at vise siden.
Specielt af hensyn til SmartPhones bør antallet af billeder pr. side være valgt med omtanke.

Skal der være billeder, er det en god idé, at bruge mindre billeder i teksten – og så give dem mulighed for, at de kan forstørres.

Datareducering af billeder

På grund af billeders datamæssige størrelser og nogen gange også deres fil-format, kan de ikke sådan uden videre bruges på Internettet. Et enkelt digitalt billede i fuld størrelse kan nemt fylde fra 1 MByte til 50 MByte.

Billeder kan nedsættes i størrelse med en simpel kommando – men datamæssigt er de stadig af samme størrelse. Derfor skal billederne sættes ned til det antal pixels, man skal bruge i browseren og de skal også datareduceres (komprimeres), for yderlig at nedsætte deres data-størrelse. Gør man ikke det, vil LOADTIDERNE blive alt for store.

Ændring af størrelse og især datareducering skal udføres i et professionelt billedbehandlingsprogram. Man kan i et sådant rent faktisk godt reducere datastørrelsen uden, at det går nævneværdigt ud over billedkvaliteten. Hvor meget billederne kan “tåle” at reduceres, vil altid være en individuel afvejning af hvert enkelt billede.

Her er et eksempel – billedet til venstre fylder 43.033 Byte, det til højre fylder 7.319 Byte (inkl. ICC-profil):

earthearth_copyDe er begge et .jpg-billede og de har begge samme pixel-størrelse – men billedet til højre er komprimeret.
Billedet til højre LOADES ca. 6 gange hurtigere.

Andre forhold ved billedbehandling

Under forberedelsen af billederne til web-brug, skal man gøre sig klart, at farvemængde, kontrastmængde og skarphed øger billedets datastørrelse.

For at styre lys, kontast og farve, er det en god idé, at forsyne billederne med en ICC-profil. Uden en sådan vil billederne, set i browseren hos brugeren, være ændret i lys, kontrast og farve – i forhold til din egen skærm.

For at kunne udføre dette arbejde med den nødvendige professionalisme, er det vigtigt at have en stor, farvekorrigeret kvalitetsskærm, og en vis indsigt på området, når man arbejder med billeder. Uden, vil resultatet være tvivlsomt.

Fotografering inkl. billedbehandling til web

Der kan tilbydes fotografering og billedbehandling. Dette arbejde udføres på timeløn, og alle optagelser og rettigheder tilfalder dig uden ekstra beregning.

 
Du er her: ForsideOm WebdesignBilledbehandling til web
www.1hg.dk